YCCA projekt

2023-01-29

I starten af år 2023 gik jeg med i Young Creative Circle Awards.

Her gik opgaven ud på at få en målgruppe til at investere i noget kaldt "Wild-aktier". 

Disse Wild-aktier skulle have det formål, at få folkets øjne op for de mange truede dyrarter der er under pres lige nu i f.eks. Sydamerika og Afrika.

Jeg blev tilbudt af en ven til at være med til awardshowet. Vi fik 24 timer efter opgaven gik live, hvor vi sad og arbejdede intenst med idéudvikling, producering og løsning af problemet fra første sekund og lige til det sidste.



Vi endte med at have mange forskellige ideer. Vi gik dog med den løsning, hvor vi viser hvordan ikke engang kunstig intelligens ved hvilke dyrarter der er i fare lige nu.

Vi brugte Dreamstudio.ai til at fremkalde forskellige billeder af truede dyrarter. Og de resultater vi fik, var dyr som ikke rigtig lignede det vi søgte efter. (Se billeder)

Denne fejl fra kunstig intelligens bragte vi i fokus på ved at sætte dyrene i hver deres 'programmeret boks', som betyder at de ikke er en del af den ægte natur: Alt de grønne omkring dem.

Herunder lavede vi tre produkter: En plakat, en instagram annonce og et koncept til en flip-bog.

Ideen med flipbogen, er at man flipper hurtigt igennem siderne, hvor den ene ende af bogen har den falske AI genereret fugl og i den anden ende et billede af, hvordan fuglen rigtig ser ud.